lørdag den 21. juli 2012

Pearl Harbor - tæt på historien (20. juli)

De sidste dage er gået stort set på samme måde; morgenmad, strand, middagshvil ved poolen, strand og aftensmad. Altsammen tilsat rigeligt solcreme, vi kører den ind med faktor 30, masser af vand og lidt frugt. Vi har fået indhentet de 3 timers tidsforskel fra fastlandet, så nu sover vi også lidt længere ... ;-)

Her er virkelig hyggeligt, og vi får slappet godt af. Alle her er utroligt imødekommende og de gør rigtig meget for at fortælle deres historie. Det kan være via danseshows, skilte og den kontakt vi har med de 'lokale'. Der skulle eftersigende bo omkring 2 mill. mennesker på øerne, men hvor mange der er 'oprindelige' har vi ikke nogen ide om.



I går gik med at fejre fødselsdag, hvilket skete med masser af strandhygge, frokost på hotellet, is og middag på Taomina, hvilket vi synes var ret sjovt, da det var i den by vi var på bryllupsrejse. Maden var OK, men nåede nu ikke de italienske højde vi ellers kender, og vinen var noget dyr, på trods af vi valgte en amerikansk. Derudover var tjener Jason lige lovlig homo, men vi havde det sjovt, med flag på bordret osv.


Efter de sidste dages afslapning mente selv Mikkel, at det kunne være godt at komme ud at opleve noget. Vi andre have samme lyst, og da vores skuldre godt kunne klare en dag uden så meget sol, var vi alle med på det.

Der er en del muligheder for at opleve noget her, men vores valg faldt på Pearl Harbor, da vi synes det kunne være sjovt at se dette historiske sted, og fordi Mikkel synes WW2 er mægtig spændende.


Det er lidt væk herfra, så vi valgte en offentlig bus, der kørte lige bag vores hotel og direkte derud, en tur på 5 kvarter, til $6.5 pr. vej for os alle.

Pearl Harbor er en aktiv flådebase, for den amerikansk flåde, og derfor er stedet også omgivet af en del sikkerhed. Vi kunne f.eks. ikke få vores rygsæk med ind i området, men måtte pænt aflevere den til opbevaring.

Stedet er delt lidt op i et museum med noget film forevising, et flymuseum og mulighed for at komme ombord på en ubåd og USS Missouri, det skib hvor Japan og de allierede underskrev fredstraktaten - er endeligt ret sjovt at stå et så historisk sted ...
Alt var sådan set spændende, men af hensyn til børnene og tid, valgte vi af besøge de 2 både, hvilket var et godt valg, men kunne vi lave det om, havde vi droppet ubåden og besøgt flymuseummet i stedet.

Vi startede med at se nærmere på ubåden. Det var rigtig sjovt at kravle rundt nede i den, og fornemme hvor lidt plads mandskabet havde at være på, og se de forhold de levede under på deres togter. Vi brugte en del tid på at se nærmere på den, og lytte til den audioguide vi fik udleveret. Super, og ungerne synes det var specielt sjovt at stå i tårnet og spejde ud over flådebasen.




Så gik turen med shuttlebus til den anden side af basen, over på Ford Island, hvor tidligere præsidenter bla. har opholdt sig når de har besøg øen og basen. I dag er øen bla. beboelse for nogle af de mange ansatte på basen. Igen masser af sikkerhed, og foto/video forbud mens vi kørte.

Når vi nu er inden på sikkerhed, så blev vi i lufthavnen på vej til Honolulu, bedt om at aflevere 2 stjerne, som børnene havde købt i Universal, da de indeholdt væske, der ikke kunne typebestemmes ... Det er sådan nogle stjerne man ryster, og så er der noget glimmer ... dumt at vi ikke havde lagt dem i vores kuffert, så det endte med at vi måtte sende dem til DK, for $25 ... hvad gør man ikke når de små er kede af det midt i sikkerhedeskøen ...

Nå men USS Missouri var ret spændende, og et ret stort skib, der havde en besætning på 5000 mand, da det gik løs under WW2. Det blev sat i drift i juni '44, men på trods af at den ikke var med i krigen så længe, fik den sunket 44 fartøjer, og det var som nævnt på dens dæk, freden blev endelig indgået på denne side af krigen. For det er noget andet at høre om WW2 med amerikanske øjene, og her er fokus meget mere på Japan end på Tyskland, men mon ikke det er godt at forstå denne side også.



Vi bruge godt 1 1/2 time ombord og have en fin tur rundt, med en iPod guide. Man kan se 5 niveauer af skibet, så man får et fint indtryk af forhold mm. Vi var blandt andet forbi tandlægen og en tur på Broen.




Ovenpå den omgang, var det godt at komme hjem, og vi var ved standen kl. 17, for lige at få skyllet dagen væk, inden det var tid til aftensmad - pizza, vi savner nok Italien lidt, hvad mad angår ... :-)

Nu har vi 1 hel dag tilbage her, inden vi i overmorgen, skal møde i lufthavnen og begynde den meget lange tur til 8382 ... det er lidt vildt at det snart er slut - nu går det lige så godt, men vi ser også frem til at komme hjem og sige Aloha til alle vores venner og familie, og nyde den danske sommer ...



/Fam. P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar