fredag den 6. juli 2012

Autocamper special (4. juli)


Der er nogle stykker, og specielt fætter Mads, der spørger lidt til nogle billeder og Info om vores autocamper, eller RV som den også kaldes her - eller motorhome (kært barn har mange navne)

Men her er så lidt Info - billeder kommer også.

Vi køre i en Ford E-450 Super Duty. Den har en meget vellydene V10 motor, automatgear og en top fart på 100 mph. Vi har dog ikke testet dette, for det virker lige lovligt hurtigt i så stor en vogn.


Vognen er nemlig 30FT lang, ca 9 meter og er 4 meter bred og 4 meter høj. Det er med andre ord noget af et skrummel. Det er ca. 6 meter mellem akslerne, så den vender heller ikke lige på en tallerken ... eller et fad :-) den fylder god på en p-plads, så vi bruger mellem 2 og 4 pladser hver gang vi parkere, med mindre der er RV parkering.






Cockpittet er rimeligt rummeligt med et par gode stole, og hvad man ellers lige forventer. Der er 3 12v udtag, men kun 1 der virker i vores ...
Der bliver temmelig varmt på gulvet når vi køre med AC, så det kan være vanskeligt for AC'en at følge med. Den kan heller ikke klare kabinen, der hurtigt bliver varm. Det prøver vi at fixe med åbne vinduer, men med den varme vi har været i, hjælper det kun lidt, så vi har børnene på skift i cockpittet, så de kan køle lidt ned, og være co-drivers :-)




Kabinen har 7 sovepladser, 2 over cockpittet, hvor Anna og Mikkel sover, 2 i 'soveværelset' bagerst i kabinen, og derudover er der en lang sovesofa og et bord/bænkesæt der kan laves om til sovepladser.

Bord og bænk fungere fint som spiseplads, og til at spille og spise saltkiks ved på turen :-) der er dog ingen kopholdere, så det er vigtigt at have en klud ved hånden ... har vi lært ...



Køkkenet er med 3 gasplader, vask, microovn, fryser og køleskab, der begge fungere på gas, når vi ikke er hooket op med strøm, fint udstyret. Køleskabet kan have lidt vanskelig ved at følge med, så det er vigtigt det ikke står for længe åbent ad gangen.

Soveværelset er med 'dobbeltseng' der er placeret højt, så der er plads til noget teknik og det store bagagerum bagerst i vognen.

Udenfor har camperen en del rum. Før nævnte bagagerum, kan åbnes fra 3 sider, og der er masser af plads. Der er reservehjul, og ekstra rum i 'gulvet' som der f.eks. kan være drikkevarer i. Derudover er der et campingbord, (gik i stykker førte gang vi ville bruge det ...) som kan bruges sammen med de 4 campingstole vi har lejet. ($7 pr. Stk. selv om vi endeligt havde fået dem med i prisen, men blot endnu en ting vi skal have på plads med Cruise America senere ...)



På udvendige højre side, er der adgang til gas påfyldning og et ekstra rum, som vi bruger til fodtøj.

Venstre siden har alle udtag til hook-up. Bagerst er der vand, til både påfyldning og hook- up. Derefter et rum hvor vi har vores vandslange til førnævnte, samt et par gummihandsker (godt tip) som bruges ved til/frakobling af kloarkslangen. Der er også udtag til strøm, og en låge hvor vi kan komme ind til den generator, der kan lave strøm, når vi ikke er hooket-up.





Camperen køre sådan set godt nok, men er rimelig vindfølsom. Det larmer også en del i kabinen under kørsel, da det er umuligt at fastgøre alle ting, og det tager klart noget af fornøjelsen på de længere strækninger.

Når vi er på en standplads, ville det være fedt med 4 'ben' så man dels kunne sikre at den står så vandret som muligt hver gang, men også for at tage alle de gyngende bevægelser, den laver, når vi går rundt i den. Specielt pigerne er noget 'søsyge' af denne grund.




Så har vi vist været godt rundt om 'bussen', er der noget du savner kan du jo skrive en kommentar :-)

Fam. P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar