søndag den 1. juli 2012

Las Vegas - det store tivoli

Efter en række dage i det mere primitive, var det en KÆMPE fornøjelse at ankomme til Las Vegas fredag ved 11 tiden. Efter en del kø ved check in, fik vi vores værelse udleveret, så vi var pakket ud og klar til forkost allerede ved 1 tiden, og med udsigt til en eftermiddag ved poolen og en omgang hotel sightseeing senere var alle i top form.

Turen her til igennem ørkenen, var noget ensformig, og de ca. 3 timeres kørsel fra vores overnatning på KOA i Barstow, er der ikke meget at berette om, bortset fra at det var død varmt og vi brugte en masse "87-regular" til ca. $3,80 pr. gallon. Vi har i øvrigt kørt 1000 miles nu, og det er vel ca. 1/3 del af hvad vi tror vi kommer til i alt. Flere steder på turen var det anbefalet at man slog AC fra for at undgå overophedning af bilen, hvilket vi naturligvis gjore, med det resultat at vi alle var noget varme da vi fik Vegas i sigte.



Vi havde på forhånd talt noget om hvordan det ville gå med at få parkeret vores "lille" vogn, og var sandt at sige noget spændte på om vi kunne holde ved hotellet eller om vi skulle parkere på en eller anden form for p-plads et andet sted i byen. Men heldigvis har Luxor en "oversize p-plads", så der var ingen ko-på-isen, hvilket også ville være vanskeligt med 42 graders varme ...







Men som beskrevet gik det første dag med at være noget i poolen, den er ganske fin her på hotellet, og med at udforske den flotte pyamide. Vores værelse # 10102, var heldigvis inden i pyamiden og ikke i det tilhørende "tårn", så vi har udsigt over casino mm, fra vores gang. Ret sjovt og til store glæde for alle. En anden sjov ting er at de elevatore, der køre op og ned mellem de 30 etager, faktisk køre skævt. Hotellet er formet som en pyamide, også indvendigt, så elevatorskakten er altså skæv. Rimelig sjovt, og noget vi godt kan mærke når vi benytter dem.



Efter endt pool-pladsk, gik vi fra Luxor til Excalibur, videre til NY NY, Crystal, Cosmopilitan, Bellagio og endte i Caesars Palace. Det er noget af en tur for alle mand og vi var også ret trætte til sidst. Endeligt var målet de hvide tigere på Mirage og piratshow foran Treasure Island, men det var der ikke energi til, så det har vi taget i dag. Vi fandt lidt aftensmad på Planet Hollywood, på Caesars Place, hvilket var OK, men der var noget langt hjem for alle mand bagefter. Turen tog vi ude på "The Strip" og at nyde de mange lys mm. Gaden var dog fuld af weekend gæster, hvilket ikke gjore turen nemmere for specielt de mindste. Vi var heldige at på det store springvandsshow foran Bellagio med, og til musik fra Michael Jackson, var det noget der gav ekstra energi. Ellers er Vegas by-night et super flot syn, med masser af flotte lys og liv, noget der er med til at gøre dette sted helt specielt - om man kan lide det, er helt sikkert indviduelt ;-)





Mikkel har brugt en del tid på at tage 1.000.000.000.000.000 billeder af divers limosiner - ret sjovt og han har virkelig fået nogle gode nogle ;-) Ellers har han forelsket sig i en Mustang model - uden tag naturligvis, så den kommer vi nok til at høre mere om ;-) Anna har brugt en tid på bling-bling og fået købt sig en rigtig flot "I love Vegas" nøglering ;-)



Dag 2 sov vi længe - det var der behov for, dels efter aftenens gang på The Strip, men også fordi vi de 2 forrige dage var stået op kl. 7, for at komme ud at køre. Det var ret dejligt at sove i nogle rigtige senge, at gå rundt i et værelse, der ikke "gynger" mm og den rene luxus at bare at finde et sted at spise morgenmad uden at skulle lave diveres til først.

Efterfølgende blev det til 3 timers pool for de fleste af os, Heidi fik også givet den gas i Luxors fitness center et par timer. Efter forkost, kl.14,30, tog vi nogle forskellige mini-tog ned til Bellagio og gik det sidste stykke ned til Mirage, for at se de hvide tigere. De er desværre ikke gratis at se mere, og vi havde ikke lige lyst til at give $20 pr. mand for at se dem, så til STOR skuffelse for den mindste, gik vi videre til først The Venetian for at se ders vandkanal på 1. sal og derefter til Treasure Island for at se deres piratshow kl. 19,00. Det var sjovt at se, men vi var også noget flade bagefter, så vi tog en taxa retur til Excalibur hvor vi spise aftensmad på Buca - italiensk, med meget store portioner ;-) Men cool at man kan spise for $90, inkl, vin og vand.



Om man kan lide Las Vegas eller ej, så må man give området, at det byder på alt muligt sjov og mange oplevelser, så f.eks. et brudepar, der i fuld "kamp uniform" spiste på Pizza Hut ..., og alt er mega gennemført. Vi har ikke fået spillet endnu, men håber vi kan nå det i morgen formiddag og at de har nogle slots, som de mindste også må bruge.


Her står Anna foran verdens største chokolade-fald ... 8 tons om dagen ...

Det har været noget gode dage her, og som tidligere skrevet, rigtig godt efter vores dage i "naturen". Tiden ved poolen har mindet om vores "normale" ferieform, hvilket de små ikke har undladt at gøre opmærksom på - Mikkel; "jeg gider ikke mere naturpark ... basta". Vores eftermiddage har været noget præget af gå turen ned i byen, og nok desværre lidt for fortravlet, fordi de voksene genre ville se noget bestemt og nå at shoppe lidt.

Men nu er vi klar til at køre videre, vi skal være ude kl. 11.00 (så vi ser ikke EM finalen ... Forza Italia ..., skal lige nævne at vi før EM spillede på at enten Spanien eller Italien ville vinde EM ...), og så går turen videre i ca. 4 timeres kørsel, op til Zion National Park, hvor nye natur oplevelser venter - vi håber på at have fundet en campingplads med hook-up og pool - det er vist bedst for alle lige nu ;-)

We will be back on the blog ...

Fam. P

PS vi er lidt bagud med billeder, da det først her til morgen gik op for os at vi havde brugt vores Picasa plads. Det er nu fixet og vi er i fuld gang med at uploade, så vi opdatere løbende, også ældre indlæg med billeder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar