Så det er ikke uden vemod, vi sidder her og nyder den sidste hele dag på denne vidunderlige ø, og tænker tilbage på nogle fantastiske dage her, og ikke mindst godt 2900 miles fyldt med oplevelser på det amerikanske fastlandet.
Vores mobil abo. og mobile data er ophørt, så vi er nu henvist til WIFI og kabler, så opdateringer er ikke helt så nemme mere. Men jo super timing, og vi har virkelig fået et masse ud af vores taletidskort. Vi har en ret hurtig kablet forbindelse på vores rum her på hotellet, så vi har fået lavet online backup af alle vores billeder, knap 1000 stk., og dertil komme dem ungerne har taget, så vi er vist tæt på 2000 stk. i alt ... må vist hjem og sortere lidt i det.
Vi spiste i øvrigt morgenmad her på hotellet i dag. Det er en rigtig fin buffet og de små spiser gratis, så det er også fint. Det der IKKE er fint, er de mange fugle (duer, gråspurve osv), der flyver rundt på bordene - det er mega klamt, fordi man konstant skal passe på sin mad, og fordi fugleklatter og mad ikke er en helt god kombi. Fatter ikke, at de ikke gør mere for at komme problemet til livs - de kunne hyre Mikkel og Anna , der med stor succes fik jaget flere væk :-)
Det er vores indtryk at der gøres en del for at bevare øens historie, og en del af den oprindelige kultur. Igen i dag, stødte vi på vejen hjem fra stranden, på en Hawaii Ambasadør, der kom hen til os på gaden, da Heidi spottede et mini 4-ben i et blomsterbed. Straks fik vi oplyst art og navn, hurtig ledsaget af info om blomsterne, der viste sig at være en gammel kærlighedshistorie, da planten her ved stranden åbenbart er 'bunden' af planten og 'toppen' findes i bjergene ... Mener planten hedder 'neupaka' men har ikke lige Googlet det endnu ...
Men igen et eksempel på, at de meget gerne vil fortælle/formidle deres historie til os turister.
Vi bemærkede på vores tur i går til Pearl Harbor, at der udenfor Waikiki området, ser lidt anderledes ud, og at der bestemt er en hård hverdag for mange her også. Vi tænker lidt på om det at dette område der er så velholdt og på alle måde et paradis, har været en høj pris for nogle, men det er blot tanker.
Udover de lokale, møder vi også mange rigtig søde turister. Børnen har indtil nu, scoret 2 baderinge, et strandsæt og et boogie board. Alt samme noget vi er blevet tilbudt af turister, der har været på vej hjem, og som ikke har haft plads i deres kuffert. Vi gør klar til at afleverer vores ting på samme måde, og finder nok nogle søde børn, der kan bruge 'vores' standkit.
Dagen i dag står på det sædvanlige, dog er Heidi og Mikkel en tur i træningscenter, skulderen er ikke god i dag, og så er det planen at vi skal på en restaurant i aften, der har lokale retter på menukortet.
Så er der viste noget med at der skal shoppes lidt badetøj, udvalget her er ret stort, og Mikkel er vokset ud at sine bukser ... og det er ikke fordi han er blevet for lang ... :-)
Derudover skal vi have pakke lidt, og tænkt igennem hvordan vi gør i morgen, vi skal i lufthavnen omkring kl. 18, så vi kan sagtens nå at bade :-)
Dertil kommer, at specielt de voksen, skal lade mentalt op til den lange hjemtur. Først 5 timers fly, hvor vi skal sætte tiden 3 timer tilbage. Så næsten 6 timer i fly, med yderligere 3 timer, der skal trækkes fra, og så lige det sidste hug på 8 timer i fly inden vi lander tirsdag morgen i CPH, hvor en tog tur på min. 3 timer venter, dog uden tidsforskel ... tror det bliver hårdt, men nu ser vi.
Men inden vi kommer til det, skal den de næste godt 24 timer, have fuld gas her, budgettet er forlængst sprængt :-)
/Fam. P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar